Clairvoyance:
En clairvoyance – også kaldet en sitting – foregår som regel hjemme hos mig. Vi sidder overfor hinanden, og det vil være mig der er mest aktiv. Din rolle under clairvoyancen er blot at være positivt indstillet, og at be- eller afkræfte det der bliver sagt. Til sidst er der mulighed for, at stille uddybende spørgsmål, enten til det jeg har sagt, eller til noget som jeg evt. ikke har været inde på. Jo mindre jeg ved om dig og dine problemstillinger jo bedre. Det er lettere for mig at arbejde, hvis ikke jeg ved noget om dig, og det vil også være lettere for dig ikke at betvivle rigtigheden af det der bliver sagt.
Det er derfor vigtigt, at du ikke fortæller mig om de udfordringer du gerne vil have belyst, hverken når du bestiller tid eller under clairvoyancen. En clairvoyance består af både clairvoyant information og rådgivning og typisk også kontakt til en afdød. Du skal regne med, at det ca. tager 45 min., og jeg optager clairvoyancen som du får med hjem på en cd.
Klarsynsdemonstrationer:
En klarsynsdemonstration foregår – modsat en clairvoyance – i et større forum. Det kan være fra ca. 8-10 personer og opefter, alt efter om det er privat eller en anden form for arrangement. Til en sådan aften er det ikke private clairvoyancer der bliver givet, men beskeder fra den åndelige verden til de der er tilstede.
Pris:
Clairvoyance / Sitting inkl. cd: Kr. 650,-
Klarsynsaftener: Pris aftales pr. arrangement






